​RING FOR AT FÅ

ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Tlf. 86 49 23 55

Om materialer - af Magnus Holm

Jan 2011

Vi kender alle fiberbeton?​

Dog, jeg føler lidt trang til kort at fortælle om materialet, som jeg har lært det at kende.

Alle indenfor byggeri kender eternit – det gode gamle stof, som i Ålborg blev til især tagplader med asbestfibre i.

Det var fiberbeton!

Samfundet har valgt at forbyde asbesten. Et alternativ kan være alkaliresistente glasfibre.

Min karriere vedrørende beton startede i København ved A. Jespersen & Søn d. 01/09/1960.
Siden 1986 har jeg haft fingrene i glasfibre, og i dag ser jeg FIBERBETON sådan her:

1. Man tager Portland cementpulver og rører op med vand og får dermed kitmassen.

2. Når man dernæst tilsætter fibre, får man FIBERBETON

3. De mest almindelige er:​

  • Stålfibre af forskellig stålkvalitet
  • Rustfri stålfibre
  • Plastfibre
  • Glasfibre (alkaliresistente)
  • Kulfibre

Hver især har disse fibertyper forskellig udformning og egenskaber, og anvendes derfor med vidt forskellige formål for øje, f.eks. højere trykstyrke/trækstyrke, imødegå/mindske svindrevner eller højne brandsikkerheden.

For meget vand i beton (i støbefasen) er gift for styrken og øger svind og kryb. Derfor laves beton i dag næsten altid med en tilsætning af kemikalier, der har til formål populært sagt ”at give vandet mere flydeevne”. (Det er lidt, som når man tilsætter sulfo til opvaskevandet ?)

Disse stoffer kaldes plastificeringsstoffer.
Når man reducerer vandmængden mindskes også svindet/revnedannelsen og krakeleringer.

Kitmassen består af en masse pulver. Pulver rørt op med vand har det med at svinde.
For at modvirke det, kan man tilsætte sand i passende mængde. Nu har man en cementmørtel ( med eller uden fibre).

Cementmørtel er langt mere økonomisk at anvende end kitmasse, som i praksis ikke bruges alene til ret meget. Hvis man vil øge økonomien, tilsætter man sten, og er hermed (stadigvæk i min terminologi) ovre i ”rigtig” beton, med eller uden fibre.

Nu deler vi fiberbeton op i to vidt forskellige systemer:​

1. Hvor vi kun arbejder med cementmørtel og fibre.


2. Hvor vi går over i ”rigtig” beton med fibre

Ad 1 : Bruges til tynde, og derfor vægtmæssigt relativt lette, komponenter, så som facader, altanplader m.m. Det meste kræver specialgrej, så som pumpe og sprøjte. Dette indebærer, at vi er i stand til at indbygge over 100 kg glasfibre pr. m³ (Glasfibre er dyrere end rustfri stålarmering, men glasset er også stærkere og kan noget andet, f.eks. vejer det kun ca. 1/3 af stål).

Ad 2 : Bruges ofte i forbindelse med en forbedret højstyrkebeton med masser af armering i form af alm. armeringsjern.

Vi har tidligere produceret begge dele her i huset, men lige p.t. koncentrerer vi os om produktion af fiberbeton, som beskrevet under type 1. I er velkomne til at kontakte os, hvis I er i tvivl om, hvad der bedst til et formål!​

​Firmainformation

​A/S Magnus Holm

CVR: 66890716

​Kontaktinformation