Fiberbeton er et specialudviklet byggemateriale, der også betegnes som glasfiberarmeret beton, eller med den engelske forkortelse GFRC eller GRC (Glassfiber-Reinforced-Concrete).
Fiberbeton er et alsidigt materiale, der har en meget bred vifte af anvendelsesområder. Glasfibrene fungerer som armering, der sikrer stor sejhed i materialet, så der kan produceres ultraslanke konstruktioner med stor fleksibilitet.

Fiberbeton er særdeles velegnet som byggemateriale med mange anvendelsesmuligheder og har mange fordele:

  • En delikat betonoverflade
  • Mangfoldighed af farver og overfladeteksturer 
  • Stor designfrihed 
  • Lette konstruktioner
  • Holdbart og vedligeholdelsesvenligt

Fiberbeton skal ikke forveksles med hverken højstyrkebeton eller fibercement.
Højstyrkebeton er stålfiberarmeret beton der typisk anvendes til specialproduktion af selvbærende altaner og trapper, mens fibercement er industrielt massefremstillede beklædningsplader typisk med cellulose- og plastfibre.